Club Blah Blah og Telmore billigst

De mest reklameombruste mobilabonnementer på markedet er samtidig de dyreste ? og det gælder især for TDC, Sonofon og Orange. Det konkluderer Forbrugerinformation på baggrund af en undersøgelse af 61 mobilabonnementer.

Næste gang du ser en reklame for et mobilabonnement, bør du måske minde dig selv om ikke at vælge det. En analyse foretaget af Forbrugerinformation viser nemlig, at ud af i alt 61 mobilabonnementer er de dyreste samtidig de allermest eksponerede i reklamer.

Synderne er de tre største selskaber, TDC, Orange og Sonofon, der næsten kun har abonnementer i den dyre ende af undersøgelsen.

Forbrugerinformation peger blandt andet på Sonofon Variant som et eksempel på en meget markedsført ordning, der samtidig er kostbar. Den har en ukendt tvillingebror, der hedder Sonofon Variant Hjemmezone ? og som er langt billigere for de brugere. Det abonnement nævnes stort set aldrig i reklamer.

Det samme gør sig gældende for et andet billigt abonnement hos konkurrenten Orange. Selskabet har en billig ordning ? Orange Traditionel ? der ifølge Forbrugerinformation næsten ikke er til at finde på Orange?s websted.

Forbrugerinformation har foretaget analysen med udgangspunkt i et lille til mellemstort mobilforbrug ? det vil sige mellem et til fem minutters samtale om dagen.

De mindste er de billigste

Forbrugerinformation fremhæver, at de billigste abonnementer finder kunderne hos Club Blah Blah, Telmore og Tiscali der har en op til 220 procent lavere pris end de dyreste mobil-abonnementer.

På en Top Ti liste over de billigste abonnementer er der i sig selv en pæn spredning mellem den billigste løsning fra Club Blah Blah og nummer 10 Tele2 Tank Op. Minutprisen inklusiv abonnement på Tele2-abonnementet er 2,5 kroner, mens den er 1,19 kroner hos Club Blah Blah.

I det hele taget er der sket et pænt prisfald på mobilsamtaler sidste år, hvis forbrugerne holder sig til de billigste løsninger. Hvis forbrugerne har et stort forbrug er prisfaldet på 12 ? 13 procent, mens der for kunder med et lille forbrug var 15 procent at spare på prisfaldet.

Du kan læse mere uddybende om analysen http://www.fi.dk/presse/faktaartikler/mobiltelefon/" target="_new">her.

Annonceindlæg fra Computerworld

Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet